HANDELSBETINGELSER

Når du handler med Bang & Olufsen Frederiksværk, skal du acceptere følgende betingelser:

1. PRISER

Hos Bang & Olufsen Frederiksværk er levering, fragt og gaveindpakning gratis.Alle priser er inklusive 25 % dansk moms, der gælder ved levering i EU-lande.Bor du uden for EU eller på Grønland, skal du ikke betale dansk moms, og Bang & Olufsen Frederiksværk vil ved gennemførelsen af bestilling og betaling trække 20 % af prisen. Bang & Olufsen Frederiksværk er ikke ansvarlig for eventuel lokal told og afgifter på vores varer.

 

2. SIKKERHED

Bang & Olufsen Frederiksværk bruger sikkerhedsprotokollen SSL, som krypterer information mellem din Internet browser og betalingsserveren, i vores tilfælde Tellers / PBS. Det betyder, at de oplysninger, du afgiver ved betaling med Dankort eller kreditkort, beskyttes under overførelsen fra din computer videre til os.

Hos Bang & Olufsen Frederiksværk overholder vi reglerne for E-mærkning:

• Vi bruger aldrig dine personoplysninger til andet end vores samhandel.

• Vi videregiver aldrig dine personoplysninger til tredje person.

• Vi gør dig altid klart og tydeligt opmærksom på betingelserne for handlen.

• Vi gør dig altid klart og tydeligt opmærksom på dine fortrydelses- og reklamationsrettigheder.

• Vores betalingsløsning er krypteret og sikkerhedsgodkendt.

• Vi oplyser dig tydeligt om, hvilken virksomhed du handler med.

• Vi sender dig aldrig mails eller nyhedsbreve, uden at du udtrykkeligt har accepteret det.

Når du køber hos Bang & Olufsen Frederiksværk handler du kun med os, uanset hvilket firma dit køb måtte være leveret fra.

 

3. BETALING

På Bang & Olufsen Frederiksværk kan du betale med de mest almindelige danske og internationale betalingskort som Dankort, Visa/Dankort, Eurocard, Mastercard, Visa, Visa Electron, Maestro og Diners Club.

Ønsker du at dele din betaling over flere gange, så har mulighed for at indgå en låneaftale, hvor du online kan ansøge om et lån og aftale over hvor mange måneder, du ønsker at betale. Læs nærmere under FINANSIERING.

Ved betaling med Dankort eller kreditkort på Bang & Olufsen Frederiksværk, skal du blot indtaste dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre ved bestillingen af varen. Vi ligger ingen gebyrer på din betaling med kreditkort, og vi hæver først beløbet på din konto, når varerne sendes fra Bang & Olufsen Frederiksværk.

Når du bruger betalingskort på Bang & Olufsen Frederiksværk er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr., hvis dit Dankort misbruges ved brug af PIN-koden. Data, du sender til Bang & Olufsen Frederiksværk i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Bang & Olufsen Frederiksværk eller andre har mulighed for at læse dataene.

 

4. LEVERINGSBETINGELSER OG FRAGT

Hos Bang & Olufsen Frederiksværk er levering og fragt inkluderet i samtlige priser.

Forventet leveringstid er anført ud for hver vare.

Når du køber en vare på Bang & Olufsen Frederiksværk ser du som den sidste del af bestillingsprocessen en kvittering. Vi anbefaler, at du gemmer den og eventuelt printer den ud umiddelbart efter købet. Kvitteringen, ordrebekræftelsen vi sender på mail eller den faktura som vi sender med selve varen, bør fremvises ved eventuel ombytning, fortrydelse eller reklamation.

Kort efter, at du har gennemført dit køb på Bang & Olufsen Frederiksværk, modtager du en ordrebekræftelse via e-mail. Ordrebekræftelsen indeholder et ordrenummer, navn og adresse på betaleren, betalingsmetode, eventuelt leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer og en kopi af vores forretningsbetingelser. Skulle du ved en senere lejlighed ønske en kopi af denne ordrebekræftelse, kan du kontakte os på tlf.: +45 47 72 28 28.

 

5. FORTRYDELSESRET

Alle dine køb hos Bang & Olufsen Frederiksværk er omfattet af fortrydelsesretten ifølge Forbrugeraftalelovens § 17. Se også nedenstående under specialfremstillede varer.

Du kan fortryde købet, ved at sende varen retur inden for fortrydelsesfristen eller ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente den på posthuset eller andet afhentningssted.

Fortrydelsesfristen er 14 dage, regnet fra den dag, du har modtaget varen.

Fortryder du dit køb, skal du inden fortrydelsesfristens udløb returnere varen forsvarligt emballeret til:

Bang & Olufsen Frederiksværk
Nørregade 8
3300 Frederiksværk
Danmark

 

Det er tilstrækkeligt, at du inden fristens udløb har overgivet varen til postvæsenet eller en anden virksomhed, som har påtaget sig forsendelsen til Bang & Olufsen Frederiksværk. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du for eksempel gemme kvitteringen for, at du har overgivet varen til postvæsenet med henblik på forsendelse.

Ved fortrydelse af købet skal du selv betale for at sende varen retur. Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav, og vi modtager ikke returvarer sendt uden omdeling.

Det er som hovedregel en betingelse, at du returnerer varen i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Ved køb af varer hvor den originale emballage er en væsentlig del af varens værdi, skal den originale emballage altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt.

Når du fortryder købet tilbagebetales købesummen til dig ved at pengene sættes tilbage til din bank/kort. Det sker, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes. Tilbagebetalingen sker senest 8 dage efter modtagelsen.

 

 

6. REKLAMATIONSRET

Bang & Olufsen Frederiksværk yder 24 måneders reklamationsret på alle vores varer. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Opdager du en fejl eller mangel ved dit køb, beder vi dig ringe til os herom hurtigst muligt – og inden du sender varen retur. Tlf.: +45 47 72 28 28

For at gøre brug af reklamationsretten skal reklamationen være berettiget, og manglen eller fejlen må ikke være opstået som følge af en fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen eller fejlen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Bang & Olufsen Frederiksværk forbeholder sig retten til at få defekte varer efterset og eventuelt repareret hos importørens, producentens eller vores egen reparatør for vurdering om reklamationen er berettiget. Udgifter ved disse eftersyn betaler Bang & Olufsen Frederiksværk.

 

7. PERSONDATAPOLITIK

I forbindelse med ordreafgivelse beder vi om personlige oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at sikre korrekt levering af de bestilte varer. Oplysningerne er navn, adresse, e-mail og telefonnummer.

Bang & Olufsen Frederiksværk gemmer dine oplysninger forsvarligt og udelukkende til brug for vores regnskaber og som dokumentation for salget. Oplysningerne gemmes i 5 år, som det kræves i bogføringsloven. De bliver ikke misbrugt til markedsføring eller videregivet til tredjepart.

Bang & Olufsen Frederiksværk opbevarer ingen oplysninger om kortnumre eller kontonumre i forbindelse med køb med Dankort eller andre betalingskort. Alle kortbetalinger afvikles via en krypteret, sikker forbindelse for at sikre dig mod misbrug.

Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, registreres du med navn og e-mail. Disse oplysninger gemmes og bruges kun i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve.

Du har altid mulighed for indsigt i dine data, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Vi registrerer ikke oplysninger om din færden på Bang & Olufsen Frederiksværk. Vi bruger dog Google Analytic for anonymt at sporer vores kunders tilfredshed for derved at kunne forbedre os.

Er du nervøs for cookies på din PC, kan du i Internet Explorer går i menuen Funktioner > Internetindstillinger > Slet cookies, for at slette alle spor fra din færden på nettet.

Er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 47 72 28 28.

 

8. ANSVARSFRASKRIVELSE & FORBEHOLD

Bang & Olufsen Frederiksværk kan ikke drages til ansvar for andet, end hvad der følger den danske lovgivning.

Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer samt leveringssvigt. Billeder som er brugt på vore sider er illustrative og kan afvige fra varens egentlige udseende.